Mastiffen Angus på promotiontur

ForsideFaktaFra lille til storAngus i DrAngus i Tv showTv logoGalleriLinks

PromotionHos et dameblad

Et firma som hedder Promotor havde fået til opgave at introducere et tyggegummi mærke ved navn Frisk.
Hertil kunne de godt bruge mastiffen Angus.
Aftalen blev at vi næste dag skulle møde op på firmaets adresse i Københavns indre by. Her fik Angus lejlighed til at hilse på de øvrige, som var 3 unge piger og 2 unge mænd.
Målet var alle de store ugebladsredaktioner i København og ideen var, at gruppen overraskende skulle komme ind for at overrække deres budskab og smagsprøver. Lige i hælende på dem skulle Angus så komme, for derved at tiltrække den store opmærksomhed.

OpmærksomhedRedaktioner

Angus blev lynhurtig dus med de øvrige og snart var vi på vej til det første møde som var damebladet IN.
Vi var selvfølgelig lidt spændt på hvordan den første opgave ville fungere. Pigerne gik ind først og straks efter kom drengene med Angus og så var opmærksomheden vagt.
Efter premieren, som absolut var en succes gik turen til endnu et dameblad, Bazar, for derefter at besøge Aller koncernen.
Her var rigtig mange mennesker, så vi lod Angus selv gå rundt og hilse på og vi kunne kun se hvor han var, når folk sprang op fra deres stole.

ReklamehundAller koncernen

Han blev dog reddet ud fra menneskemængden så han kunne komme med til Hellerup - Herlev og Frederiksberg, hvor alle de store redaktioner var hjemmehørende og overalt var der en fantastisk opmærksomhed, især omkring Angus.
For de fleste var det deres første møde med en hund på omkring 100 kg.
Det var også en stor dag for Angus, han opnåede at få kontakt med over 100 mennesker, som alle ville prøve at røre ved sådan en kæmpe, så til sidst var han så træt, at han ville ned med elevatoren fra 2 sal, han havde simpelhen ikke energi til mere, så på det sidste planlagte besøg måtte de undvære Angus, nu ville han bare have sig en lur.

Sidste besøg

Næste side.